Amsterdam · marts 27, 2025
Adyen Giving overgår milepælen på 175 millioner kroner takket være donationer fra millioner af handlende verden over
Adyen matcher alle donationer, der behandles via Adyen Giving-produktet i 2025
Adyen Impact-teamet har sat et indsamlingsmål på 700 millioner kroner inden udgangen af 2030
København, 25. marts, 2025 – Adyen, den foretrukne finansielle teknologiplatform for førende virksomheder, annoncerede i dag, at deres Giving-platform har oversteget 175 millioner kroner i donationer gennem 35 millioner mikrotransaktioner siden 2020. Mærker over hele verden anvender løsningen for at give deres kunder mulighed for at støtte velgørende formål direkte ved checkout. For at markere denne milepæl begyndte Adyen i starten af året at matche alle donationer foretaget via Giving – en indsats, der forsætter gennem hele 2025.
Fra kompleksitet til skalerbare muligheder
Før lanceringen af Giving i 2020 stod brands over for fragmenterede donationssystemer, som krævede separate kontrakter med hver enkelt velgørenhedsorganisation, manuel afstemning af flere valutaer og komplekse compliance-udfordringer.
”Vi har forvandlet checkout til et formålsdrevet kontaktpunkt,” forklarer Dominique Simons, Head of Impact hos Adyen. ”Ved at integrere donationer i vores betalingsinfrastruktur frigør vi brands til at fokusere på impact frem for logistik - og giver deres kunder en enkel måde at engagere sig i og støtte velgørenhedsorganisationer, de deler værdier med.”
Løsningen betjener nu over 150 brands på tværs af 30 markeder - herunder H&M, Patagonia, Elgiganten og L’Occitane, og kanaliserer midler til velgørende formål, der understøtter FN's verdensmål for bæredygtig udvikling gennem de enkelte brands’ valgte nonprofit-partnere.
”Giving har givet os mulighed for hurtigt og effektivt at rejse penge til at støtte vitale humanitære kriseindsatser i samarbejde med vores globale velgørenhedspartnere. Produktet implementeres hurtigt og er skalerbart på en måde, der har givet flere millioner af vores kunder på 25 markeder mulighed for at yde meningsfulde bidrag og hjælpe vores globale og lokale partnere med konkrete indsatser”, siger Alexander Weissflog, Social Sustainability, Community Development Lead hos H&M.
Partnerskaber, der skaber forandring
Platformen giver brands en unik mulighed for at tilpasse donationer til deres kunders værdier året rundt, samtidig med at den tilbyder fleksibiliteten til at iværksætte hurtige indsamlingskampagner inden for 24 timer i tilfælde af katastrofer. Det gør det muligt at støtte nye velgørende formål direkte ved checkout eller tilføje et ekstra lag af engagement til eksisterende partnerskaber mellem brands og nonprofitorganisationer. De midler, der er indsamlet via Giving-platformen, har bidraget til at sikre rent drikkevand, adgang til uddannelse og sundhedspleje for børn i nød, samt ydet hjælp til ofre for både menneskeskabte og naturlige katastrofer. Derudover har donationerne støttet initiativer inden for kræftforskning, oplysning og miljøbeskyttelse. Blandt de mange velgørende formål, der har modtaget støtte, er UNICEF, UNHCR, WWF, Make-A-Wish og flere andre nonprofitorganisationer.
En fordobling af effekten
Siden lanceringen af Giving, har matching været anvendt strategisk for at forstærke effekten ved checkout og har vist sig særligt effektiv i nødsituationer. Mange brands har introduceret Giving-programmer knyttet til akutte indsamlingskampagner og har med succes udvidet deres initiativer. Effekten af donationsmatching er markant, og for at fejre milepælen på 175 millioner kroner vil Adyen matche alle donationer foretaget via Giving for samtlige forhandlere i hele 2025. Dette engagement har til formål både at opfordre flere brands til at tage løsningen i brug og at belønne de tidlige adopter-kunder, der har været med til at udvikle og forme produktet.
”Vi er taknemmelige for vores partnere, såsom H&M og Elgiganten, for at give deres kunder mulighed for at støtte UNHCR’s vigtige mission: at beskytte mennesker, der er tvunget på flugt. Gennem disse donationer kan vi sammen gøre en meningsfuld forskel ved at yde livreddende hjælp såsom husly, rent vand og essentielle forsyninger. Samtidig er vi forpligtet til at beskytte menneskerettighederne og skabe bæredygtige løsninger, der giver fordrevne mennesker et sikkert sted at genopbygge deres liv og sikre en lysere fremtid”, siger Charlotte Köhler Lindahl, Head of Private Partnerships & Philanthropy, Sverige for UNHCR, FN's flygtningeorganisation.
Et kig mod fremtiden
Adyen er fortsat dedikeret til at udvide Givings rækkevidde ved at opfordre flere virksomheder til at integrere donationer ved checkout – både i fysiske butikker og online. Adyens Impact-team har sat et mål om at behandle mere end 700 millioner kroner i donationer inden 2030.
“Da vi i 2020 overvejede, hvor vi kunne skabe størst mulig effekt, vidste vi, at vi kunne gøre mere end blot at skrive en check. Vi havde mulighed for at revolutionere donationsprocessen ved checkout – på samme måde, som vi havde gjort med betalinger – og dermed ændre branchen, ligesom vi ændrede betalingsindustrien. Vi havde engagerede medarbejdere, inspirerede partnere og kunder, der kunne gøre en reel forskel. I dag føles det stadig, som om vi kun lige har taget hul på rejsen. Vejen mod 700 millioner kroner begynder i dag”, siger Pieter van der Does, adm. direktør i Adyen.
Læs mere om Adyen Giving her.
Om Adyen Adyen (AMS: ADYEN) er den finansielle teknologiplatform, der anvendes af mange af verdens førende virksomheder. Ved at tilbyde end-to-end-betalinger, datadrevne indsigter og finansielle produkter i en enkelt, global løsning, hjælper Adyen virksomheder med at nå deres mål hurtigere. Adyen har kontorer i flere lande og samarbejder med virksomheder som Elgiganten, Uber, H&M, Spotify og Microsoft.