Download pressemateriale

Amsterdam · 4 december, 2023

Adyen og Klarna udvider globalt strategisk partnerskab

Partnerskabet skal forsimple betalinger og forbedre brugerrejsen globalt

Split skærm med Adyen logo på blå baggrund og Klarna logo på lyserød baggrund

Adyen, den globale finansielle teknologi-platform for mange af verdens førende virksomheder, er stolt over at meddele, at virksomheden styrker sit globale partnerskab med Klarna, det AI-drevne globale betalingsnetværk og shopping assistent. Gennem dette nye partnerskab vil Klarna drage nytte af Adyens evne til at forsimple kortbetalinger for Klarnas 150 millioner brugere og 500.000 detailpartnere globalt.

I over ti år har Adyen tilbudt Klarnas forskellige betalingsmetoder, herunder deres rentefrie ’Betal nu’ og ’Betal senere’ muligheder til sine brugere. Nu går partnerskabet ind i en ny strategisk fase, hvor Adyen påtager sig rollen som kortindløsende bank på vegne af Klarnas forskellige brugertilbud. Dette sker i Europa, Nordamerika og Asien i 2024. Adyen vil som betalingsudbyder hjælpe Klarna med at skabe mere flydende og simple betalinger for Klarnas 150 millioner brugere på verdensplan.

Klarna har udvist en stærk forståelse for den moderne brugerrejse og succesfuldt lanceret deres betalings- og indkøbstjenester hele verden over. Adyens teknologi er skabt til at gøre betalinger lettere i en global kontekst. Med hjælpen fra Adyens finansielle teknologiplatform kan Klarna yderligere fokusere deres indsats på at levere den bedst mulige shopping oplevelse for brugere over hele verden.

Partnerskabet med Klarna understreger Adyens ambition om at udstyre globale virksomheder i den digitale økonomi med redskaberne til at opnå problemfri betalinger, skalerbarhed og en forbedret brugeroplevelse uanset marked, salgskanal eller forretningsområde.

“Klarna har på mange måder revolutioneret den digitale shopping oplevelse. Jeg er stolt over at fortælle, at vi nu går sammen i et partnerskab med målet om at simplificere betalinger og online shopping inden for vores ekspertiseområder. Adyens finansielle teknologiplatform kombineret med Klarnas forskellige brugertilbud vil højne standarden for betalinger og brugeroplevelsen verden over”, siger Pieter van der Does, medstifter og co-CEO, Adyen.

“Adyen er heldig at arbejde med virksomheder, som omformer handel, og Klarna er det seneste eksempel på dette. Klarna har ændret, hvordan folk shopper over hele verden, og det er derfor utrolig spændende at tage vores samarbejde til et helt nyt niveau både lokalt og globalt”, siger Tobias Lindh, Administrerende direktør for Adyen i Norden og Baltikum.

“Adyen, en verdensklasses finansiel teknologiplatform for virksomheder med globale ambitioner, harmonerer perfekt med Klarnas rolle som det foretrukne betalingsnetværk og shopping assistent for forbrugere og detailhandlere over hele verden. I vores rejse mod at styrke vores globale handelstilbud, vil Adyen spille en afgørende rolle som vores betroede partner”, siger Sebastian Siematkowski, medstifter og administrerende direktør, Klarna.

Om Adyen

Adyen (ADYEN:AMS) er den foretrukne finansielle teknologiplatform for førende virksomheder. Ved at levere end-to-end betalingsmuligheder, datadrevne indsigter og finansielle produkter i én samlet global løsning hjælper Adyen virksomheder med at nå deres ambitioner hurtigere. Med kontorer over hele verden samarbejder Adyen med virksomheder som Meta, Uber, H&M, eBay og Microsoft. Samarbejdet med Klarna som beskrevet i denne handelsopdatering understreger Adyens kontinuerlige vækst med nuværende og nye handelspartnere gennem årene.

Om Klarna

Siden 2005 har Klarna haft missionen om at accelerere handel med brugerbehov i centrum. Med over 150 millioner globale aktive brugere og 2 millioner transaktioner dagligt revolutionerer Klarnas bæredygtige og AI-drevne betalings- og indkøbsløsninger måden folk handler og betaler online og i butikker. Det giver brugerne mulighed for at handle smartere med større tillid og bekvemmelighed. Over 500.000 globale detailhandlere benytter Klarnas innovative teknologi og marketingløsninger for at øge vækst og loyalitet, herunder H&M, Saks, Sephora, Macy's, Ikea, Expedia Group, Nike og Airbnb. For mere information, besøg Klarna.com.