København. · 4 juni, 2024
Adyen indgår samarbejde med Prada Group for at levere en skræddersyet, luksuriøs betalingsoplevelse for kunderne
Prada og Adyen arbejder sammen om problemfrit at integrere betalinger i shopping-oplevelsen på tværs af flere kanaler
Adyen, den globale finansielle teknologiplatform, som foretrækkes af førende virksomheder, annoncerede i dag et nyt partnerskab med Prada Group. Sammen vil de forny betalingsoplevelsen i butikkerne og bringe virksomhedens omnichannel-handelsstrategi til live. Ved, at bruge Adyens samlede finansielle teknologiplatform på tværs af alle sine detailkanaler, kan Prada Group skabe og levere unikke og ensartede luksuskundeoplevelser for at differentiere sig i det konkurrenceprægede luksusdetailmarked.
Prada Group arbejder sammen med Adyen for at sikre en glat betalingsoplevelse ved at udnytte Tap to Pay på iPhone i deres butikker i USA og Milano med yderligere markeder, der går live i den nærmeste fremtid. Adyen understøtter Tap to Pay på iPhone*, hvilket gør det muligt for koncernen at acceptere alle former for kontaktløse betalinger – herunder kontaktløse kredit- og debetkort, Apple Pay og andre digitale betalingsmetoder – uden behov for yderligere hardware eller betalingsterminaler. Som et resultat behøver Prada Groups kunder ikke længere at stå i kø ved en kasse, men kan i stedet betale direkte hos den enkelte salgskonsulent i butikken.
"Vi arbejder på at skalere vores omnichannel-løsninger på platformen for at forbinde hvert salg på tværs af alle kanaler. Vi har brug for at gøre alt problemfrit. Vi mener, at Adyen er den rette partner til at hjælpe os med at indsamle og administrere alle vores betalingsdata effektivt," fortæller Cristiano Agostini, CIO i Prada Group.
Adyen hjælper også Prada Group med at migrere sin betalingsinfrastruktur til en enkelt, omnichannel-platform. Nu kan Prada Group maksimere brugen af transaktionsdata på tværs af kanaler hver gang, de interagerer med en kunde. Dette betyder, at Prada Group har et samlet overblik over deres kunder, hvilket giver dem mulighed for at skræddersy hver kundeinteraktion – uanset om det er online, i butik eller på ethvert andet tidspunkt mellem dem og kunden.
"Vi arbejder sammen med Prada Group for at levere en skræddersyet, luksuriøs oplevelse fra start til slut for kunderne," fortæller Roelant Prins, CCO i Adyen. "For luksusmærker skal den menneskelige forbindelse i butikken ved købsøjeblikket være mindeværdig. Teknologi, selvom den er helt usynlig for det menneskelige øje, muliggør en endnu mere strømlinet shoppingsoplevelse, hvilket er essentielt for Prada Group”.
Adyen har et langt forhold til Prada Group, der startede for år tilbage med e-handel og er udvidet til alle point-of-sales løsninger rundt om i verden. Nu understøtter Adyen Prada Groups bestræbelser på at blive omnichannel og gøre alle betalingskomponenter ensartede på tværs af alle kanaler og hvert kundekontaktpunkt.
Om Adyen
Adyen (AMS: ADYEN) er den finansielle teknologiplatform, der anvendes af mange af verdens førende virksomheder. Ved at tilbyde end-to-end betalinger, datadrevne indsigter og finansielle produkter i en enkelt, global løsning hjælper Adyen virksomheder med at nå deres mål hurtigere. Adyen har kontorer i flere lande og samarbejder med virksomheder som H&M, Spotify, Uber, Electrolux og Microsoft. Samarbejdet med Prada Group understreger Adyens stabile vækst med både eksisterende og nye kunder gennem årene. For mere information, besøg Adyen.com.
*Adyens kontaktløse betaling på iPhone er i øjeblikket tilgængelig i USA, Canada, Italien, Frankrig, Holland, Storbritannien, Australien og Japan. Læs mere her.