Guider og rapporter

Hvad ligger betalingsterminalers priser på, og hvordan vælges den rette?

Hvad er prisen på betalingsterminaler? Hvordan kan I spare penge, når I fornyer jeres terminaler? Hvordan træffer man det rette valg, når man skal købe en betalingsterminal?

6 maj, 2024
 ·  5 minutter

Hvad koster det at leje eller købe betalingsterminaler?

Detailhandlere med mange butikker og markeder i deres portefølje skal med jævne mellemrum udskifte deres betalingsterminaler. Betalingsterminaler har en levetid på ca. 6-8 år, og derfor er det ekstra vigtigt at købe de rette terminaler til den rette pris.

I denne guide ser vi på to forskellige tilgange til anskaffelse af terminaler – køb eller leje – samt hvordan I vælger den rette terminal til jeres behov.

Sådan vælger man den rette terminal

Markedet tilbyder et stort udvalg af muligheder for virksomheder, der har brug for at købe betalingsterminaler. Betalingsterminalers priser, funktioner og en lang række andre faktorer varierer fra model til model, og kun få beslutningstagere har den nørdede viden, der kræves, for at træffe en enkel beslutning. Derfor har vi sammenfattet de tre vigtigste spørgsmål, I skal stille for at kunne vælge den rette terminal til jeres virksomhed.

1. Hvordan skal butikkens kunderejse se ud?

Ikke to butikker er ens. Hvis man f.eks. har større butiksarealer, stiller det nye krav til kunderejsen, og man bør overveje bærbare terminaler. De er dyrere, men skaber en kunderejse uden køer, færre interaktioner og flere muligheder for mersalg.

2. Hvilke funktioner har butikken brug for?

Nogle detailhandlere ønsker at kunne tilpasse deres visning i terminalen. Andre ønsker at kunne få vist deres lagersystem direkte i terminalen. Android-terminaler tilbyder flere konfigurationer og kan dermed opfylde jeres behov for fleksibilitet og forskellige integrationer i én enkelt terminal. Hvis I ikke har brug for dette, kan I vælge en enklere model med udelukkende traditionelle kassefunktioner.

3. Hvor er virksomheden om 6-8 år?

Terminaler holder som sagt i ca. 6-8 år. Investeringen skal ses i et langsigtet perspektiv. Hvordan ønsker I, at kunderejsen skal se ud om fem år, og hvilke dele af kunderejsen skal terminalen muliggøre?

Køb af terminal

Adyen tilbyder detailhandlere at købe terminaler fra os og vores partnere i stedet for at leje terminalerne. Ordningen koster mest for detailhandleren i de første 1-2 år, men i løbet af terminalernes levetid bliver prisen ofte kraftigt reduceret.

Fordel

  • 14-50 % af de samlede omkostninger forbundet med leje af terminaler. I betalingsindustrien tilbyder de fleste aktører terminaler til en månedspris på 70-300 kr., når I lejer terminalen. I løbet af terminalens levetid – mindst 72 måneder – betaler detailhandleren 5.000-21.000 kr. per terminal. De mest almindelige modeller på markedet, som Adyen sælger, koster ca. 2.700 kr. Som detailhandler betaler I ingen månedlige gebyrer for terminalen bagefter.

Ulempe

  • Mere kapital bundet op på terminalerne i det første regnskabsår.

Leje af terminaler

Den mest almindelige måde at få nye terminaler på – hvis man ikke ønsker at købe terminaler – er ved at leje dem mod et månedligt gebyr. På den måde behøver man ikke at medtage terminalerne i balancen, tænke på afskrivninger og betale omkostningerne til terminalerne i ét regnskabsår, hvilket kan være en udfordring for større virksomheder med små marginaler.

Fordel

  • Færre omkostninger på kort sigt. Hvis I mangler likviditet til at finansiere flere tusinde terminaler inden for 1-2 regnskabsår, kan det være en fordel at leje jeres terminaler.

Ulempe

  • Højere samlede omkostninger i terminalernes samlede levetid. 

  • Hvis jeres betalingsudbyder tjener størstedelen af sin omsætning på at udleje betalingsterminaler, er der mindre incitament for udbyderen til at hjælpe jer med at øge konverteringen, udvide jeres forretning og andre vækstfremmende funktioner, som en betalingsudbyder kan tilbyde via sin betalingsplatform.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Jeg bekræfter, at jeg har læst Adyens politik om databeskyttelse, og jeg accepterer, at mine oplysninger anvendes i overensstemmelse hermed.