Guider og rapporter

Mobile Checkout: hvordan du optimerer betalinger på mobilen

Vi giver jer et overblik over de bedste tips til at gøre jeres mobile checkout til en konverteringsmaskine.

20 august, 2023
 ·  6 minutter

Shopping på mobilen er forbrugernes favoritplatform og spås til at udgøre 70 % af alle e-handelssalg i 2024. Forbrugerne bruger meget tid på at lede efter det rigtige produkt. Når de finder det ønskede produkt og går videre til mobile checkout, møder de ofte en unødvendigt kompliceret checkout-proces, der består af flere omdirigeringer og ukendte betalingsmetoder. Mange virksomheder investerer meget i at skabe en brugervenlig app eller hjemmeside, samtidig med at de glemmer at optimere deres mobile checkout. Det medfører ofte mislykkedes betalinger og frustrerede kunder, som ikke gennemfører deres køb, selv om de har investeret både tid og energi i at finde det ønskede produkt.

Vidste I at, 17 % af de afbrudte køb skyldes, at checkout-processen opfattes som langsom og kompliceret? Disse processer består af flere omdirigeringer til nye sider og platforme, mens de ikke tilbyder hurtige løsninger til checkout-flowet, mulighed for at gemme kort- og adresseoplysninger eller tilstrækkeligt mange betalingsmetoder.

I dag understøtter alle e-handlere det mobile format: Nu er spørgsmålet så blot, om I gør det på den rette måde. Har I optimeret jeres checkout til mobil ved at skabe skræddersyede interfaces til hhv. app og browser? Tilbyder I hurtigere alternativer med færre klik i mobil checkout? Har I skræddersyede risikoindstillinger for jeres segment eller marked? Disse aspekter kan forbedre den samlede kundeoplevelse, kunderelationen og øge konverteringsraten.

Inden vi ser nærmere på forudsætningerne for succes, så lad os gennemgå det mest grundlæggende.

Miniaturbillede af Alexa von Bismarck og titlen: Customer experience: Balancing security and convenience

Hvad er en mobile checkout?

Med mobile checkout menes den side, hvor kunder betaler for deres produkter, på deres mobile enhed. Det kan være i en app eller via en webbrowser som Safari eller Google Chrome.

Checkouten er det sidste og vigtigste trin i et køb – det er her, betalingen finder sted, og “vinduesshoppere” bliver til rigtige kunder. Derfor skal virksomheder lægge lige så mange kræfter i at optimere dette flow som resten af appen eller hjemmesiden.

Hvis I overvejer at udvikle en app eller en smartphonevenlig hjemmeside eller bare vil forbedre jeres eksisterende sider, bør I fokusere på at opbygge en ensartet og ukompliceret oplevelse gennem hele købsrejsen, uden problemer i betalingsøjeblikket.

Forudsætninger for succes

Vores eksperter har opstillet tre forudsætninger for succes for en mobile checkout. Kort sagt handler det om at skabe dedikerede flows (uden at omdirigere kunderne til eksterne sider), tilbyde checkout-muligheder med færre trin og øge sikkerheden for slutkunden.

Jeres egen checkout – jeres egen kundeoplevelse

Det kan skade købsoplevelsen, hvis I sender kunderne til en ekstern hjemmeside med et nyt domæne – især på mobilen, da det ofte betyder langsommere hastigheder og flere fejlmeddelelser. Det er vigtigt at beholde kunderne på jeres hjemmeside eller app for at minimere antallet af forladte indkøbskurve. 

Ved at skabe jeres egen integrerede oplevelse til mobile checkout og app undgår I at omdirigere til eksterne sider og hoster således hele betalingen og oplevelsen. På den måde beholder I kunderne på jeres hjemmeside, øger konverteringsraten og sikrer, at de får en oplevelse præget af jeres brand hele vejen igennem købsrejsen. Disse oplevelser har desuden et responsivt design, som genkender enhedens skærmstørrelse og tilpasser betalingsprocessen efter størrelsen.

For at kunne tilbyde en integreret checkout skal I skabe et dedikeret interface til mobil checkout. Med Adyen kan I nemt bygge et dedikeret interface via vores web-SDK'er til mobile checkouts i webbrowsere, mobile SDK'er til checkout i apps på Android eller iOS eller vores SDK'er til flere platforme med React Native og Flutter. Dette skaber en brugervenlig mobiloplevelse i appens checkout, præcis som i resten af appen. Vores SDK'er opdateres regelmæssigt for hele tiden at forbedre ydeevnen og kan kombineres med andre løsninger som f.eks. risikohåndtering.

Express checkout på mobilen

Nøglen til optimering af jeres mobilbetalinger er at tilbyde flere betalingsmetoder og muligheder for hurtigere checkout (også kaldet express checkout). 9 % af de forladte indkøbskurve skyldes, at der ikke tilbydes nok betalingsmetoder. Dette forklares ved, at kunderne ønsker et ukompliceret betalingsflow fra start til slut med så få klik som muligt.

Med express checkout skal kunderne blot indtaste deres kortoplysninger én gang. Oplysningerne gemmes herefter sikkert til fremtidige køb, som kunderne så kan gennemføre med et enkelt klik. Det er afgørende at tilbyde express checkout og andre mobiltilpassede betalingsmetoder for at optimere jeres checkout og dermed konverteringsraten.

Der er flere forskellige løsninger i forhold til express checkouts. Selvom kundeoplevelsen er den samme, er den afgørende forskel, hvor kunderne gemmer deres oplysninger. En mulighed er, at kunderne opretter en konto hos forhandleren og gemmer sine kortoplysninger via tokenisering. En anden mulighed er at gemme kort- og leveringsoplysninger hos betalingsudbydere som Apple Pay, Google Pay og PayPal, hvilket giver mulighed for hurtige betalinger med et klik.

Kunderne kan også gemme deres oplysninger hos de store globale kortnetværk som Mastercard eller Visa til funktionen Click to Pay. Click to Pay giver kunderne mulighed for at betale i deres aktuelle betalingsflow uden manuelt at indtaste deres kortoplysninger i checkouten. Betalingsprocessen er den samme, men i stedet for at indtaste kortoplysningerne kan kunderne klikke på deres Click to Pay-kort, som automatisk vises på skærmen. På den måde kan kunderne nemt og praktisk gøre brug af kontaktløse betalinger selv inden for e-handlen.

Et stigende antal mobile tegnebøger som PayPal, Apple Pay, CashApp og WeChat Pay er med til at optimere betalinger på mobilen eller i appen. Dette gør det nemmere at betale via mobilen. Kortoplysningerne gemmes sikkert via kundens mobil og bruges kun efter en godkendelse/identificering.

Adyen hjælper jer altid med at være opdateret med de nyeste betalingsmetoder, som kunderne har brug for og efterspørger. Vi lancerer hele tiden nye SDK-versioner med de nyeste og vigtigste betalingsmetoder og løsninger til express checkout.

Styrk sikkerheden

Når flere forbrugere handler online, øges risikoen også for svindel. At holde hele betalingsflowet på jeres egen side er en sikker løsning til onlinekøb, da det garanterer tofaktorgodkendelse, multifaktorgodkendelse og biometrisk godkendelse (f.eks. fingeraftryk, ansigtsgenkendelse).

Disse sikkerhedsforanstaltninger giver jer mulighed for at verificere kundens identitet og gennemføre købet uden at omdirigere kunden til nye platforme. Kunden bliver i jeres system gennem hele processen, hvilket øger tilliden til jer som virksomhed og forenkler købsoplevelsen.

En anden sikkerhedsforanstaltning, der forbedrer kundeoplevelsen, er delegeret godkendelse. Med delegeret godkendelse sender den kortudstedende bank godkendelsesprocessen videre til indløseren (Adyen). Det giver os mulighed for at kontrollere hele betalingsflowet og dermed holde den samme kvalitet gennem hvert trin, hvilket bidrager til en sikker og problemfri kundeoplevelse, samtidig med at vi reducerer svindel og øger konverteringsraten.

Forbedr konverteringen på mobilen med Adyen

Betalingsindustrien er i konstant forandring. Ved at optimere jeres checkout til mobilen kan I tilbyde jeres kunder de supernemme købsrejser, de efterspørger, og deres foretrukne betalingsmetoder.

Adyen tilbyder alle de løsninger, I har brug for, til at optimere jeres mobile checkout og skabe et ensartet kundeflow. I kan vælge de rigtige SDK'er til jeres virksomhed, de betalingsmetoder, jeres kunder ønsker, og de sikkerhedsløsninger, der minimerer svindel. Er I klar til at tage jeres checkout til næste niveau? Læs mere her.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Jeg bekræfter, at jeg har læst Adyens politik om databeskyttelse, og jeg accepterer, at mine oplysninger anvendes i overensstemmelse hermed.